Angelus: Når vi våger, kan Gud bryde ind i vort liv med

Pave Frans var tilbage på Peterspladsen til den traditionelle Angelus bøn søndag efter hans hjemkomst fra en rejse til Myanmar og Bangladesh. 

Fra vindue i det pavelige palads takkede den hellige fader alle dem, der fulgte ham der i bøn.

 

Til alle dem, der var samlet på pladsen, sagde paven, at han var imponeret over de mange ædle og smilende ansigter, han havde set på trods af deres modgang, og han udtrykte at han følte sig tæt på dem.

I sin bøn huskede paven også nationen Honduras, som har været vidne til voldelige protester som følge af et omstridt præsidentvalg. Pave Frans sagde: "Jeg husker især Honduras’ folk og beder om, at de kan overvinde de nuværende vanskeligheder på en fredelig måde."

 

Advent

 

Før paven bad ​​Mariabønnen, talte han også om denne første søndag i advent og sagde, at det er den tid "der er givet os at byde Herren velkommen, han som kommer for at møde os, for at virkeliggjorde vores ønske om Gud og til at se fremad og forberede os på Kristi genkomst.”

 

Med henvisning til dagens læsninger forklarede paven, "Jesus opfordrer os til at være opmærksomme og at våge, til at være klar til at byde ham velkommen på det tidspunkt, hvor han kommer tilbage."

 

Den person, der er opmærksom, fortsatte han, er den, der "i verdens støj ikke lader sig overvælde af distraktion eller overfladiskhed, men lever på en fuld og bevidst måde med en omsorg, der først og fremmest er rettet mod andre"

 

Med denne holdning, bemærkede pave Frans, “ bliver vi opmærksomme på andres tårer og behov" ...

 

Den opmærksomme person, tilføjede han, forsøger at imødegå ligegyldigheden og grusomheden i verden og glæder sig over de mange rigdomme af skønhed, der også findes i den.

 

Den Hellige Fader understregede, at den årvågne person er den, der glæder sig over invitationen til at våde og som ikke bliver overvældet af modløshed, håbløshed eller skuffelse;

 

At være opmærksom og årvågen, konkluderede pave Frans er de forudsætninger, der hjælper os med at stoppe med at "vandre væk fra Herrens veje", fortabt i vores synder og i vores utroskab; "Det er disse betingelser, der tillader Gud at bryde ind i vores eksistens for at genskabe mening og værdi og fylde vort liv med godhed og ømhed.