Bøn for fred i hele verden i Peterskirken
Pave Frans ledede en bøn i Peterskirken torsdag aften med henblik på fred i verden
- og især for fred i Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo.
Arrangement var organiseret af "Solidaritet med Sydsudan" i samarbejde med Justits-
og Fredskontoret for religiøse organisationer verden over og var en del af et verdensomspændende
initiativ, der opfordrede kristne overalt til at deltage i bøn for fred.
Verdens yngste nation, Sydsudan er for tiden plaget af en borgerkrig, der begyndte
i 2013, som har krævet omtrent 300.000 liv og drevet 3,5 millioner mennesker på flugt
fra deres hjem, og ødelagt livet på alle niveauer i hele landet og giver anledning
til en af verdens værste humanitære kriser.
Den Demokratiske Republik Congo - et stort land i det centrale Afrika med enorme
naturressourcer - har været plaget af vold og endemisk korruption i årtier. Landet
oplever i øjeblikket stor spænding på grund af det udsatte præsidentvalg, flere igangværende
konflikter i forskellige provinser - herunder den diamantrige Kasai-provinsen - som
følge af komplekse og kombinerede politiske, økonomiske, etniske og religiøse matricer.
I begge lande - Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo er børnesoldater
blevet indkaldt og brugt i kamp, og voldtægt er blevet brugt som krigsvåben, især
i Den Demokratiske Republik Congo.
I de bemærkninger som fulgte efter aflæsningerne torsdag aften sagde pave Frans:
"Må den opstandne Herre nedbryde de mure af fjendtlighed, der i dag opdeler brødre
og søstre, især i Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo."
Den hellige fader fortsatte med at sige: "Må han trøste de kvinder, der er ofre
for vold i krigszoner og i hele verden. Må han beskytte børn, der lider under konflikter,
som de ikke selv har del nogen del i, men som berøver dem deres barndom og sommetider
livet selv."
"Må Herren hjælpe alle de små og de fattige i vores verden," sagde pave Frans,
“ med at fortsætte med at tro på og have tillid til, at Guds rige er midt i blandt
os og er "retfærdighed, fred og glæde i Helligånden "(Rom 14:17). Må han opretholde
alle dem, der hver dag stræber efter at bekæmpe ondt med godt og med broderskab, respekt,
møder og solidaritet i ord og gerning”.