
Pave Frans sagde onsdag til de troende, at vi ved hver messe møder Gud i hans
Ord og i Kristi legeme og blod.
Paven gav sine katekese, som er en del af en ny serie af refleksioner med fokus
på sakramenterne, til alle dem, der var mødt op på Peterspladsen for at overvære den
ugentlige generalaudiens.
Herunder finder du et referat af pave Frans’ katekese:
Kære brødre og søstre: I denne nye serie af katekeser om eukaristien, vil vi
indlede med at at reflektere over det faktum, at messen først og fremmest er en bøn,
faktisk bønnen par excellence.
For ved enhver messe møder vi Gud i hans Ord og i Kristi legeme og blod. Som
skabt i Guds billede og lighed, blev vi skabt for at kende ham, elske og tjene ham.
I bønnen oplever vi Guds nærvær og kærlighed; vi taler til ham, men vi lærer også
at lytte til hans stemme, der taler i vores hjerter. Jesus selv lærer os, som han
lærte sine disciple, hvordan man beder.
Han lærer os at kalde Gud vor Fader, at stole på hans kærlighed og konstant at
blive overrasket af tegnene på denne kærlighed.
Når Jesus taler om vores behov for at blive "genfødt" (jf. Joh 3:15), inviterer
han os faktisk til at acceptere hans gave, som er et nyt liv i Ånden. Ved sit offer
på korset har han sonet alle vores synder og gjort det muligt for os at få en ny begyndelse
og at føre et virkeligt åndeligt liv.
I vores møde med ham i bøn, og frem for alt i eukaristien, oplever vi trøsten
fra hans nærvær, nåde fra hans tilgivelse og glæden ved hans opfordring til at leve
vores kald som Guds elskede børn fuldt ud.