Bønnens dag for omsorg for skabelsen bliver markeret i dag den 1. september og
har særlig betydning i dette tredje år.
Det er en fælles meddelelse, der blev offentliggjort fredag formiddag fra pave
Frans og den økumeniske patriark Bartholomew, der for første gang skriver sammen om
dagens temaer og inviterer alle troende og dem med god vilje til bede for og reflektere
over, hvordan man kan leve på en enkel og være ansvarlig overfor det at bruge jordens
afgrøder.
Bønnens dag for omsorg for skabelse blev indført af pave Frans i 2015. Den ortodokse
kirke har markeret dagen siden 1989.
Nedenfor finder du den engelske oversættelse af fælles meddelelse fra pave Frans
og den økumeniske patriark Bartholomew
FÆLLES MEDDELELSE af pave Francis og økumenisk patriark Bartholomew på
verdensdagens for bøn for skabelsen
Skabelsens historie giver os et panoramisk udsyn på verden. Skriften åbenbarer,
at "i begyndelsen" havde Gud den hensigt, at menneskeheden skulle samarbejde om bevarelse
og beskyttelse af det naturlige miljø. I
I første omgang, som vi læser i 1. Mosebog, var der ingen planter på marken endnu
var i jorden, og der var endnu ikke nogen urt på marken - for Herren Gud havde ikke
fået det til at regne på jorden, og der var ingen til at dyrke jorden "(2: 5).
Jorden blev betroet os som en sublim gave og arv, som vi alle deler ansvar for,
indtil “ ved tidens ende" vil alle ting i himlen og på jorden blive genoprettet i
Kristus (se Ef 1:10).
Vores menneskelige værdighed og velfærd er dybt forbundet med vores omsorg for
hele skabelsen.
Men "i mellemtiden" viser verdens historie en meget anderledes sammenhæng. Den
afslører et moralsk forfaldsscenarium, hvor vores holdning og adfærd mod skabelsen
skygger for vores kald som Guds samarbejdspartnere. Vores tilbøjelighed til at forstyrre
verdens fine og afbalancerede økosystemer, vores umættelige ønske om at manipulere
og kontrollere planets begrænsede ressourcer og vores grådighed efter ubegrænset profit
på markedet - alle dette har fremmedgjort os fra det oprindelige formål med skabelsen.
Vi respekterer ikke længere naturen som en fælles gave; I stedet betragter vi det
som en privat besiddelse. Vi forbinder os ikke længere med naturen for at opretholde
den I stedet gør vi os til herre over den at mele vores egen kage.
Konsekvenserne af dette alternative verdensbillede er tragiske og vedvarende.
Det menneskelige miljø og det naturlige miljø forværres sideløbende, og denne forringelse
af planeten går ud over de mest sårbare af dens befolkning.
Klimaændringernes indvirkning påvirker først og fremmest dem, der lever i fattigdom
i hvert hjørne på kloden. Vores forpligtelse til at anvende jordens afgrøder på ansvarlig
vis indebærer anerkendelse og respekt for alle mennesker og alle levende væsener.
Den akutte opfordring og udfordring til at tage sig af skabelsen er en opfordring
til hele
menneskeheden til at arbejde for en bæredygtig og integreret udvikling.
Derfor, forenet om samme bekymring for Guds skabelse og anerkendelse af jorden
som en fælles gode, inviterer vi alle mennesker af god vilje til at sætte tid af til
at bede for miljøet den 1. september.
Ved denne lejlighed ønsker vi at takke den kærlige Skaber for skabelsens ædle
gave og opfordre til at man forpligte sig til dens pleje og bevarelse for fremtidige
generations skyld. Vi ved trods alt, at vi arbejder forgæves, hvis Herren ikke er
ved vores side (jf. S. 126-127), hvis bøn ikke ligger er i centrum for vores refleksion
og fejring.
Et mål med vores bøn er faktisk at ændre måden vi opfatter verden på for at ændre
den måde, vi forholder os til verden. Målet med vores løfte er at får modet til at
omfatte større enkelhed og solidaritet i vores liv.
Vi appellerer øjeblikkeligt til dem som sidder i sociale og økonomiske høje stillinger,
såvel som politisk og kulturelt, at de tager ansvar for at høre jordens klageråb og
at tage højde for de behov, som de marginaliserede har, men først og fremmest at svare
på anmodninger fra millionerne af mennesker og støtte den fælles konsensus, som findes
verden, om helbredelsen af vores sårede skabelse. Vi er overbeviste om, at der ikke
kan være nogen oprigtig og vedvarende løsning på udfordringen ved den økologiske krise
og klimaændringerne, medmindre svaret er samordnet og kollektivt, og hvis ikke ansvaret
er et fælles anliggende og sit ansvar bevidst, og hvis ikke vi prioriterer solidaritet
og service.
Fra Vatikanet og fra Phanar, 1. september 2017
Pope Francis og økumenisk patriark Bartholomew