
Den pavelige velgørenhedstjeneste har efter et udtrykkeligt ønske fra Pave Frans
i denne uge hjulpet de jordskælvsramte områder i det centrale Italien ved at købe
typiske fødevarer fra lokale producenter og distribuere det til flere suppekøkkener
i Rom.
Det centrale Italien blev i august 2016 ramt af et kraftigt jordskælv målt til
6,3 på Ricther skalen, der dræbte næsten 300 mennesker. Andre jordskælv har siden
forårsaget store skader på området.
Landmænd og handlende i de berørte områder har siden lidt under en drastisk nedgang
i deres indtægter.
Et kommuniké fra kontoret for den pavelige velgørenhedstjeneste sagde, at organisationen
har udvalgt "flere grupper af landmænd og producenter, der er i fare for lukning på
grund af de skader, som jordskælvet har forvoldt", fra hvem man køber fødevareprodukter.
Kommunikeét sagde også, at leverandører blev valgt i samråd med biskop Domenico
Pompili Rieti, biskop Giovanni D'Ercole af Ascoli Piceno, ærkebiskop Francesco Giovanni
Brugnaro Camerino-San Severino Marche, og ærkebiskop Renato Boccardo Spoleto-Norcia.
“Den pavelige velgørenhedstjeneste købte en stor mængde af deres produkter med
den hensigt, som den hellige Fader udtrykte det, at hjælpe og opmuntre dem i deres
aktiviteter.
Det er en gestus, som er helt på linje med lPave Frans magisterium, som ofte
har undtalt, at "når en person ikke kan tjene til deres eget brød, er deres værdighed
tabt«.
Fødevarerne, som er købt på pavens foranledning blev distribueret til flere suppekøkkener
i Rom for at lave mad til hjemløse i nød.
Vatikanets supermarked sælger i øjeblikket produkter fra de jordskælvsramte zoner
i det centrale Italien i et forsøg på at hjælpe den lokale økonomi.