
Den kontroversielle McDonalds fastfood-restaurant, der netop er åbnet kun få skridt
fra Peterskirken og Vatikanstaten vil nu uddele tusindvis af gratis måltider til hjemløse
i området.
Restauranten blev åbnet i begyndelsen af året efter måneders protester fra
lokalbefolkningen og prælater, der fandt at det var upassende for de historiske rammer
i den bygning som restauranten har til huse i - med en førsteklasses udsigt til Vatikanets
hovedindgang Porta Sant’ Anna.
Men et samarbejde mellem McDonalds på gaden Borgo Pio, der leder op til Vatikanet
og en lokal velgørenhedsorganisation kaldet "Medicina Sociale« har resulteret i en
frugtbar aftale, der lover at uddele over 1000 McDonalds måltider til hjemløse hver
mandag ved frokosttid fra den 16. januar.
De særlige "McVatican" - som er det øgenavn det gratis måltid straks gik- madkasser
vil omfatte en dobbelt cheeseburger, friske æble skiver og en flaske mineralvand.
Lucia Ercoli, der er direktør for velgørenhedsorganisationen, sagde hun var "meget
tilfreds med denne aftale med McDonalds", og påpegede, at fastfood-kæden svarede “med
det samme" til deres anmodning.
"Medicina solidale 'har arbejdet med den pavelige Almoner i det forløbne år ved
at tilbyde sundhedstjek og lægehjælp til de lokale hjemløse samfund. Frivillige og
medarbejdere på velgørenhedsprojektet vil hjælpe med at distribuere McDonalds måltiderne.