2016-04-29 10:32:00

Erindringsprogram om Johannes Paul II og hans mod: Frygt ikke.


De fleste husker nok den hellige Johannes Paul II’s opfordring til os om ikke at være bange. Han var bestemt heller ikke selv bange for at tage livets prøvelser på sig når det gjaldt det at forsvare andre, både som pave eller som præst tilbage i Polen.

Som en markering af at det er to år siden han blev kanoniseret, har Veronica Scarisbrick produceret et program med fokus på Johannes Paul II’s liv i Polen under det kommunistiske styre, og som indeholder interviews fra hans pontifikat.

Lyt til programmet, som præsenteres af Veronica Scarisbrick:

Som det fremgår af dette program fra arkiverne, tvivlede ingen nogensinde på det mod, som pave Johannes Paul besad og bestemt heller ikke hans nærmeste rådgivere.

Blandt dem var den nigerianske kardinal Francis Arinze, som fortæller, hvordan .. "Pave Johannes Paul II satte Kirken på verdenskortet og i de korridorer hvor der laves politik som måske ingen anden pave i vores tid ... men er aldrig i tvivl, hvor han står hvad angår de store problemer vedrørende kirke og samfund ... han er ikke bange. "

Nogle af dem, der kendte ham personligt før han blev valgt til pave tilbage i Polen, vidner om hvor modig han var. Blandt dem en skole kammerat, en elev af den fremtidige pave på universitetet, en personlig ven og en polsk grevinde. Alle husker de modet og den moralske styrke hos Karol Wojtyla både som privat og offentlig person. På en særlig måde, da han gik op imod det undertrykkende kommunistiske regime og var solidarisk med dem omkring ham.

Indtrykket af mod og moralsk styrke forstærkes af pavens egne ord, som man kan høre i dette program, som når han fordømte fattigdommens uretfærdighed: "... de fattige mennesker ..fattige på forskellige måder, ikke kun i manglen af mad, men også frataget friheden og andre menneskerettigheder .. ", han fordømte dem:" ... der tager disse goder fra dem ved at akkumulere et imperialistisk monopol for at få økonomisk og politisk overherredømme på bekostning af andre .. "Eller igen, da han talte om betydningen af ​​solidaritet: .. "for Kristi discipel er solidaritet en moralsk pligt, som kommer fra den åndelige forening af alle mennesker, der deler en fælles oprindelse, en fælles værdighed og en fælles skæbne .."








All the contents on this site are copyrighted ©.