2015-11-04 15:11:00

Pave Frans: Hverdagslivet er fyldt med helgener


Pave Frans fejrede søndag Allehelgensdag, hvor han sagde til de troende, at der findes mange helgener i det almindelige liv, og at de er eksempler til efterfølgelse:

Ved Angelus bønnen på Peterspladsen, understregede paven, at helgener er mennesker, der hører helt til Gud, de bærer Guds segl i deres liv og på deres personer.

Paven påpegede, at vi alle er Guds børn, og at vi har modtaget vores himmelske fars segl med dåbens sakramente. Pave Frans sagde også, at helgener er dem, der har levet deres liv i dåbens nåde. De holder denne forsegling intakt, opfører sig som Guds børn og forsøger at efterligne Jesus.

"Helgener er – fortsatte pave Frans - eksempler til efterfølgelse ". Det er ikke kun dem, der er blevet kanoniseret, som er hellige, men det kan også være en nabo i huset lige ved siden af, medlemmer af vores egen familie eller andre, vi har mødt i vores almindelige hverdagsliv. Paven sagde, at vi skal være taknemmelige for dem og for at Gud har givet dem til os som eksempler på, hvordan man kan leve og dø i troskab mod Gud og evangeliet.

"Hvor mange gode mennesker har vi ikke mødt i vores liv; hvor ofte har vi ikke udbrudt: 'denne person er en helgen"... Det er netop de hellige, som bor ved siden af, ikke dem, der er kanoniserede, men dem, der lever sammen med os", sagde han.

At efterligne deres gestus af kærlighed og barmhjertighed, sagde pave Frans, er lidt ligesom at begå deres tilstedeværelse i denne verden. Handlinger af ømhed, af uselvisk hjælp, af nærhed kan forekomme ubetydelige, men i Guds øjne er de evige, "fordi kærlighed og barmhjertighed er stærkere end døden" sagde han.

Efter Angelus bønnen annoncerede paven, at han søndag eftermiddag vil tage til Roms Verano-kirkegården, hvor han vil fejre den hellige messe til minde om de døde.

Ved at besøge byens vigtigste kirkegård, sagde paven, at han agtede åndeligt at tilslutte alle dem, der i disse dage vil bede ved deres kæres gravsted i alle dele af verden.








All the contents on this site are copyrighted ©.