2015-10-19 14:19:00

Paven til helgenkåringsmesse: Følg Jesus efter på ydmyghedens og korsets vej


Pave Frans helgenkårede i går søndag fire nye helgener: Vincent Grossi, Søster Mary af den ubesmittede undfangelse, samt ægteparret Louis Martin og Marie-Azélie Guérin, der er forældre til Therese af Lisieux ved en storslået messe på Peterspladsen.

I sin prædiken fokuserede den hellige Fader på temaet 'tjeneste' og på opfordringen til at følge Jesus efter på ydmyghedens og korsets vej. Profeten Esajas fremhæver Herrens tjener, der "opfylder Guds plan gennem hans ydmyge, stille nærvær og hans lidelser." Herrens tjener, forklarede paven, er Jesus, hvis "liv og død, præget af viljen til tjeneste, var årsagen til vores frelse og menneskehedens forening med Gud. "

I evangeliet, hvor Jakob og Johannes søger ære i Guds rige, advarer Jesus apostlene om de ikke skal følge eksemplet fra "hedninger", som hersker over deres folk. Derimod, siger Herren, "skal den som ønsker at blive stor iblandt jer, være jeres tjener."

Disse ord, sagde paven, "viser os, at tjeneste er den måde hvorpå autoritet udøves i det kristne samfund." Jesus udgør selv idealet til efterfølgelse. "Han viser os, at Han har herredømmet, fordi han er en tjener, og ære, fordi han er i villig til fornedrelse og kongedømme, fordi han er parat til at ofre sit liv."

Og således, sagde Pave Frans "kan der ikke være overensstemmelse mellem en verdslig forståelse af magt og den ydmyge tjeneste, der karakteriserer myndighed i forhold til Jesu lære og eksempel. Ambition og karriere er uforenelige med kristen discipelskab; ære, succes, berømmelse og verdslige triumfer er uforenelige med logikken i Kristus som korsfæstet.

"Kristi herlighed" er ikke affødt af ambitioner eller tørst efter magt. Det er snarere den herlighed, der elsker mænd og kvinder, som accepterer dem og tager del i deres svaghed, der giver dem den nåde, som helbreder og genopretter, og som ledsager dem med uendelig ømhed midt deres trængsler. "

De helgener, som blev helgenkåret i søndag, sagde paven ”tjente deres brødre og søstre med helt enestående ydmyghed og næstekærlighed, i efterfølgelse af den guddommelige Herre": Den hellige Vincent Grossi som "en nidkær sognepræst"; Den hellige Mary af den ubesmittede undfangelse ved at sætte sit liv ind på "til at tjene de mindste af vores brødre og søstre"; Louis Martin og Marie-Azélie Guérin ved at praktisere "kristen tjeneste i familien, som hver dag skabet et miljø af tro og kærlighed, der nærede deres døtres kald til helligt liv, heriblandt var Den hellige Therese af Jesusbarnet."

Pave Frans sluttede sin prædiken en bøn om, at "det strålende vidnesbyrd fra disse nye helgener må inspirere os til at holde ud i glad tjeneste for vores brødre og søstre, til at stole på Guds hjælp og Marias moderlige beskyttelse. Må de fra himlen vogte over os og give os styrke ved deres kraftfulde forbøn. "








All the contents on this site are copyrighted ©.