2015-09-18 11:10:00

Ærkebiskoppen i Aleppo: Der er kun 50.000 kristne tilbage i byen


Den kaldæiske ærkebiskop af Aleppo, Antoine Audo, advarede i denne uge om, at kun 50.000 kristne nu er tilbage i byen, som har set nogle af de voldsomste kampe i borgerkrigen, som hærger i Syrien. Han opfordrede det internationale samfund til at yde hjælp så det er muligt for de kristne at blive i Syrien og fortsætte med at vidne om deres tro.

Da ærkebiskop Audo talte på en pressekonference i Rom onsdag (d. 16 September), som var arrangeret af den katolske velgørenhedsorganisation, Støtte til Kirken i Nød og Italiens udenlandske Press Association, beskrev han, hvordan de for nylig har været vidne til en "massiv udvandring" af mennesker fra Aleppo, især efter Tyskland og andre EU-nationer erklærede sig villige til at tage imod syriske flygtninge, der flygter konflikten i deres hjemland.

Ærkebiskoppen sagde: "De, som var i stand til at tage af sted, har allerede forladt landet, andre forsøger at forlade landet, især vores unge mænd, der frygter værnepligt og som ikke ønsker at deltage i en meningsløs krig, der kun bringer ødelæggelse."

Den løbende udvandring fra Aleppo har også ramt byens kristne samfund hårdt. Den syriske ærkebiskop bemærkede, at før krigen, var der omkring 150.000 kristne, som boede i Aleppo, men nu anslår han at knap nok er 50.000. Han advarede: "Vores største frygt er, at vores samfund kan forsvinde helt."

Med hensyn til den humanitære situation i Aleppo, sagde ærkebiskop Audo, at efter fire og et halvt års krig, er forholdene blevet "ubærlige" for befolkningen. "De rige har allerede forladt stedet, middelklassen er blevet fattige og de fattige bor nu i stor elendighed."

Mere end 80 procent af befolkningen er arbejdsløse og byen har været uden vand og elektricitet i mere end to måneder. Ærkebiskoppen sagde: "Vores kirke har en brønd, og vi forsøger at distribuere vand til befolkningen så meget, som vi kan. I hver gade er der små børn og teenagere med tomme flasker på udkig efter vand. "

Ærkebiskop Audo beklagede også manglen på en politisk løsning, der sigte efter at afslutte krigen. Han sagde, at efter hans opfattelse er der et internationalt ønske om krigen skal fortsætte, og hvad han kaldte "en militær strategi for at vinde tid og sprede vold ud over hele regionen, at opildne til splittelser og måske endda sælge våben."








All the contents on this site are copyrighted ©.