2015-06-11 15:03:00

Putin besøger Pave Frans for at tale om fred i Ukraine og Mellemøsten


Præsident Putin besøgte pave Frans i Vatikanet onsdag d.10 juni. Putin, der havde været i Milano i det nordlige Italien ved en stor international udstilling om mad fra hele verden, ankom lidt efter klokken 18 - omkring en time senere end forventet - og de to tilbragte derefter omkring 50 minutter sammen privat og talte gennem tolke.

Vi bringer her en udtalelse fra pavens talsmand Fr. Federico Lombardi, efter pave Frans møde med præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin

Sent i eftermiddag, onsdag 10 juni 2015, blev præsidenten for Den Russiske Føderation, Hans Excellence, Hr. Vladimir Putin,  modtaget i audiens hos den hellige Fader, pave Frans

Det private møde i biblioteket i det apostolske palads begyndte omkring 18:15 og varede omkring 50 minutter.

Efter mødet var der en udveksling af gaver.

Præsident Putin gav paven et broderi af den berømte Jesu Frelser Kirken, mens paven forærede Putin en medaljon af ​​kunstneren Guido Veroi, der viser en fredsengel som en invitation til at opbygge en verden af ​​solidaritet og fred grundlagt på retfærdighed, samt en kopi af den apostolske rundskrivelse Evangelii Gaudium.

 I forhold til med den aktuelle verdenssituation, var samtalen hovedsageligt fokuseret på konflikten i Ukraine og situationen i Mellemøsten.

 Med hensyn til situationen i Ukraine, sagde den hellige Fader, at vi skal gøre en oprigtig og stor indsats for at opnå fred og understregede betydningen af ​​at genopbygge et klima af dialog og behovet for alle berørte parter gennemfører aftalerne fra Minsk.

Et andet emne var den store forpligtelse for alle parters vedkommende til at løse den alvorlige humanitære situation og give bedre adgang til humanitære hjælpearbejdere i regionen.

 Hvad angår konflikterne i Mellemøsten, i lande som Syrien og Irak, bekræftede mødet, hvad der allerede er kendt: det haster med at opnå fred gennem det internationale samfunds konkrete interesse, og samtidig sikre de nødvendige livsbetingelser for alle grupper af samfundet, herunder religiøse mindretal, og især kristne.

Samtidigt med mødet mellem præsident Vladimir Putin og paven, fandt et andet møde sted mellem ærkebiskop Paul Richard Gallagher, Vatikanets sekretær for forbindelserne med stater, og Hans Excellence Mr. Sergey Lavrov, udenrigsminister i Den Russiske Føderation . Under dette møde blev de samme emner behandlet, med særligt fokus på konflikten i Ukraine og den alarmerende situation i Mellemøsten.








All the contents on this site are copyrighted ©.