Pave Frans til påskeviigilien: Træd ind i mysteriet

Dette nat er en vågenat. Herren sover ikke. Han som bevarer sit folk, våger (Salme 121: 4), for at bringe dem ud af slaveriet og åbne vejen til frihed for dem.Herren holder vagt, og det er ved kraften af ​​hans kærlighed, at han fører sit folk gennem Det Røde Hav. Han fører også Jesus gennem dødens afgrund og underverdenen.

Dette var en vågenat for Jesu disciple. En nat med sorg og frygt. Mændene blev tilbage i nadversalen. Men kvinderne gik ud til graven ved daggry søndag morgen for at salve Jesu legeme. Deres hjerter blev overvældet og de spurgte sig selv: "Hvordan skal vi komme ind? Hvem kan rulle stenen fra ​​graven ... "Men her mødte de det første tegn på den store begivenhed: den store sten var allerede rullet fra, og graven var åben!

"Da de gik ind i graven, så de en ung mand, som sad til højre og som var klædt i en hvid kjortel ..." (Markus16: 5). Kvinderne var de første som så dette store tegn, den tomme grav; og de var de første, som kom derind….

"At træde ind i graven". Det er godt for os i denne vågenat at reflektere over kvindernes erfaringer, som også taler til os. Det er netop derfor vi er her: for at træde ind, for at træde ind i det mysterium, som Gud har ladet ske, fordi han våger over os med sin kærlighed.

Vi kan ikke leve påske uden at træde ind i mysteriet. Det er ikke noget intellektuelt, ikke noget vi kun forstår eller eller læser om. Det er mere, meget mere!

"At træde ind I mysteriet”: evnen til at undre sig, at overveje; evnen til at lytte til stilheden og høre den stille hvisken i den sagte stilhed, hvor Gud taler til os (1 Kongebog 19:12).

At træde ind i mysterium kræver, at vi ikke er bange for virkeligheden: at vi ikke forbliver fastlåste i os selv, at vi ikke flygte fra det, som vi ikke forstår, at vi ikke lukker øjnene for problemerne eller benægte dem, og vi ikke ser bort fra vores spørgsmål ...

For at træde ind i mysteriet må vi være villige til at træde ud af vores egen komfort zone, ud over den dovenskab og ligegyldighed, der holder os tilbage, og gå på jagt efter sandhed, skønhed og kærlighed. Vi gå efter en dybere mening, et svar, som ikke er det lette, på de spørgsmål, der udfordrer vores tro,troskab og eksistens,

For at træde ind i mysteriet, har vi brug ydmyghed til at gøre os selv mindre med, til at pille vores “jeg” ned fra piedestalen, som er så stolt af sig selv og dets meninger, til at ikke at tage os selv så alvorligt og til at erkende hvem vi virkelig er: skabninger med styrker og svagheder, syndere med behov for tilgivelse. For at træde ind i mysteriet, vi har brug for den lidenhed, som er magtesløshed og for at give afkald på vores idoler ... med et ord: vi nødt til at tilbede. Uden tilbedelse, kan vi ikke træde ind i mysteriet.

De kvinder, som var Jesu disciple, lærte os dette. De vågede denne nat sammen med Maria. Og hun, jomfru moderen, hjalp dem til ikke at miste troen og håbet. Derfor blev de ikke fanget af frygt og sorg, men gik i stedet for ved første daggry ud til graven med salver - og med deres hjerter salvet med kærlighed. Da de kom derud fandt de graven åben. Og de gik derind.

De vågede, bevægede sig ud til graven og de trådte ind i mysteriet. Måtte de lære os at våge sammen med Gud og med Maria, vor mor, så også vi kan træde ind mysteriet, der fører fra døden til livet.