Pave Frans: Gud er en far. Vi er aldrig alene.

Ved den ugentlige generalaudiens onsdag talte pave Frans om “Gud som fader: kilden til vores håb" Han fortsatte dermed katekese serie om det kristne håb- 

I sin katekese fokuserede pave Frans denne gang særligt på den kristne bøn over alle bønner, nemlig Fadervor. ”Hele mysteriet om den kristne bøn," sagde han, "opsummeres her, i det at have modet til at kalde Gud Fader."

Evnen til at kalde Gud Fader, sagde paven, er ikke ubetydelig. Det ville være normalt for mennesker at påberåbe sig Gud ved at bruge de højeste titler på grund af hans uendelige storhed; 

I stedet sætter brugen af ​​ordet “Fader vor” os i et tillidsforhold med Ham som et barn, der vender sig til sin far, idet han ved at han er elsket af ham og han bekymrer sig om ham. “

Mysteriet om Guds transcendens fascinerer os altid, Og får os til at føle os små, men sagde han,  vi ikke længere er bange, vi føler os ikke knust eller angrebet

Gud er en Fader, fortsatte paven, men han er ikke som menneskelige fædre; I stedet fortæller Jesus lignelsen om den fortabte søn, hvor faderen løber sit barn i møde med tilgivelse og kærlighed. Det er måske netop derfor Paulus, når han henviser til dette mysterium, foretrækker ikke at oversætte udtrykket "abba", som er mere intimt end far, og måske bedre oversættes som "papa" eller "farmand".

"Kære brødre og søstre," sagde pave Frans, "vi er aldrig alene." Selv når vi er langt væk fra eller endda fjendtlige over for Gud, selvom vi måske hævder at være "uden Gud", forbliver Gud Fader tæt på os : "Han vil aldrig være en Gud uden menneske." 

"Denne forsynsplan af Gud er et stort mysterium. Uanset vores behov, uanset vores problemer, mindede paven om, er Gud vor Fader, som altid ser over os med kærlighed, en Fader, der aldrig vil forlade os. "

Pave Frans rundede audiensen af at opfordre de fremmødte på Peterspladsen om at tænke på deres fornødenheder, deres problemer og til at vende sig til Gud i tillid og håb, før han ledte an med at bede Fader Vor.