Samarbejdet mellem kristne kirker i Jerusalem vokser

Den nylige genindvielsen af ​​’Ediculen’, bedre kendt som det kapel, der omgiver Jesu grav i Gravkirken i Jerusalem, er et vigtigt tegn på den voksende samarbejde mellem de forskellige kristne kirker i Det hellige Land.

 

Det mener den belgiske Fr. Frans Bowen, der tilhøre Afrika Missionen, som har boet i Jerusalem i omtrent 50 år. 

Han arbejder tæt sammen med Vatikanet som medlem af de fælles internationale kommissioner for dialog med både den ortodokse og orientalske ortodokse kirker.

 

Under et besøg i Jerusalem med Tantur økumenisk Institut i sidste uge, talte Philippa Hitchen med  Fr Frans om de vanskelige forhold mellem kristne i det land, hvor Kristus blev født.

 

Fr Frans forklarer, at de tre mest synlige kirkesamfund i Jerusalem er det græsk-ortodokse, det latinske, (eller romersk-katolsk) og det armenske patriarkat. Disse samfund er de vigtigste grupper og de indgår i den ’status quo’, som tager vare på de vigtigste kristne helligsteder (det latinske patriarkat er repræsenteret af det franciskanske varetagelse af Det hellige Land).

Sideløbende med disse, er det alle de orientalske ortodokse kirker, kopterne, syrere og etiopiere, der har små samfund, såvel som de orientalske katolske kirker, som er græsk-katolske, maronitiske, syriske og armenske katolikker.

 

Der er også en anglikansk og en luthersk biskop i Jerusalem, samt adskillige mindre pinse og evangeliske samfund, men Fr Frans fortæller de 12 vigtigste kirker med biskoppelige strukturer nu mødes regelmæssigt og har udviklet et tættere samarbejde i de seneste årtier.

 

Pavebesøg ændrer atmosfære

 

Mens pilgrimme måske tager hjem med en fornemmelse af spændinger mellem kirkerne, siger Fr Frans, at dette er noget, som turistguider ofte gentager, men det afspejler ikke den aktuelle tilstand hvad angår relationer: ”Stemningen her begyndte at skifte med pave Paul VI’s besøg,” husker han, især hans møde med patriarken af ​​Jerusalem Benedictos, ”fordi  det græske patriarkat for første gang følte sig anerkendt” og kunne begynde at udvikle relationer til andre.

 

I 1990'erne, fortsætter Fr Frans under de politiske uroligheder i forbindelse med intifadaen ”følte behov kirkerlederene behov for at mødes og se, hvad de sammen kunne sige og gøre”. Siden da har de mødtes regelmæssigt, offentliggjort fælles budskaber til jul og påske og fælles erklæringer, når situationen krævede det.

 

Personlige relationer overvinder frygt

 

Den nylige økumeniske genindvielsen af ​​’Ediculen' eller kapel, der bygget over Jesu grav inde i Gravkirken har også været en vigtig del af udviklingen, da det tog næsten 20 år for kirkerne at nå til enighed. Lidt efter lidt ændrer tingene sig, fortæller Fr ​​Frans og siger: ”personlige relationer spiller en vigtig rolle”. 

 

Restaurering er også undervejs i Fødselskirken i Betlehem. Det er et projekt, der ”havde ladet vente på sig i århundreder”. Fr. Frans pave Frans og siger: ”Vi vil fortsætte med at vandre sammen” og ”det er sådan vi opnår enhed”.

 

I forbindelse med pave Frans’ besøg i Det hellige Land i 2014, siger Fr Frans, at det havde stor indvirkning, som kan ses fra udtalelserne af den græsk-ortodokse patriark, der ’talte om dialog, som han aldrig gjorde før’. Der er stadig en masse af frygt og fordomme, bemærker han, men ”personlige møder er i stand til at ændre en masse”.