2016-10-07 09:27:00

Ærkebiskop i Aleppo: Byen er opdelt i to som et nyt Berlin.


Børn fra hele Syrien har underskrevet en erklæring hvor de efterlyser fred i deres hjemland og som vil blive afleveret til EU’s hovedkvarter i Bruxelles og De Forenede Nationers hovedkvarter i Genève.  Erklæringen, der har fået titlen "Fred i Syrien," er underskrevet af unge katolikker og ortodokse kristne fra 6 syriske byer. Tre patriarker vil aflevere den direkte i EU’s og FN’s bygninger.

Aleppo er opdelt i to halvdele ligesom et ny Berlin

Dagliglivet i den voldsomt ramte syriske by Aleppo bliver værre dag for dag. I et interview med Vatikanets Radio, fortæller den maronitiske ærkebiskop i Aleppo, Joseph Tobji , at der  ikke er sikkert nogen steder i det krigshærgede syriske by, som han kaldte en "ny Berlin" på grund af at den er blevet delt op i dele, som bekæmper hinanden. Ærkebiskoppen beskriver, hvordan beboerne i Aleppo hver dag lever med døden inde på livet som følge af de hyppige bombardementer og beskydninger og siger at de fejrer mindst 10 begravelser hver dag for dem, som er blevet dræbt i kampene.

På spørgsmål om krigen og de ansvarlige, siger ærkebiskop Tobji, at han tror konflikten i Syrien tjener Vestens økonomiske interesser og at stormagterne "ser landet som en kage" der kan skæres op til deres fordel. Han fortæller, at folk i Syrien ønsker at være frie til selv at løse deres problemer, og understreger at "vi er ikke som bønder på et skakbræt" skal flyttes rundt på.

Pavens øjne fyldt med tårer

Ærkebiskop Tobji fortæller også, hvordan han under sit møde med pave Frans for nylig viste paven en syrisk flag underskrevet af  et tusinde unge syriske katolikker, der deltog i et lokal ungdomsdags arrangement i Aleppo sammen med et fotoalbum af deres venner: børn, der er blevet dræbt under krigen. Den maronitiske ærkebiskop beskriver også, hvordan paven så på den første side af albummet med foto, derpå fotografierne på den anden og den tredje side og  hvordan "hans øjne blev fyldt med tårer." "Jeg græd også," betroede ærkebiskop Tobji Vatikanets Radio og ”det gjorde kardinalen, der stod ved min side, også."








All the contents on this site are copyrighted ©.