Patriark Bartholomæus ankommer til Kreta forud for fælles-ortodoks kirkemøde

Den økumeniske patriark Bartholomæus ankom til den græske ø Kreta onsdag forud for åbningen af ​​et historisk møde mellem ortodokse ledere i weekenden.

”Den ortodokse kirkes hellige og store Råd", som det ugelange møde kaldes, skal samle lederne af de 14 ”autocephalous”, dvs. r selvstyrede, ortodokse kirker for at drøfte nogle af de mest presserende problemer, som troende møder rundt om i verden i dag.

I løbet af de sidste par uger, har de bulgarske, syriske, georgiske, serbiske og russiske primater dog truet med at boykotte møde over spørgsmål, de mener, skal være afgjort før en sådan synode kan begynde. Patriark Bartholomæus, som vil lede på mødet, siger at han personligt vil minde de øvrige ledere om deres ansvar i lyset af deres enstemmige beslutning om Rådets dagsorden, som blev taget i Geneve i slutningen af ​​januar.

Kardinal Kurt Koch, leder af det pavelige råd for fremme af kristen enhed, vil stå i spidsen for en katolsk delegation sammen med repræsentanter for andre kristne trosretninger, som vil deltage i åbningen messe på søndag og i det første officielle møde i Rådet på mandag.

Men selv beslutningen om at invitere økumeniske observatører med til åbningen og afslutningen af møderne har været et følsomt spørgsmål og resultatet af megen diskussion og kompromisser mellem de forskellige ortodokse ledere. Det siger historiker og professor, Nicolas Kazarian, ortodoks præst og specialist i virkningen af ​​religion på internationale forbindelser.

Professor Kazarian talte med Radio Vaticana’s Nicolas Papachristou om den ortodokse kirkes relationer med andre kristne og om de emner, som rådet vil drøfte under det længe ventede møde:

Fr Kazarian fortæller, at spørgsmålet om økumeni er polariseret mellem de mere konservative ortodokse kirker og dem, der er mere åbne over for dialog med andre kristne. Den ortodokse kirke, siger han, "må komme ind i det 21. århundrede og økumeni er en af ​ dørene", som kan føre derind.

Professor Kazarian peger på nogle af de seks dokumenter, der er udarbejdet under rådets lange forberedelsestid, som startede for over 50 år siden. Nogle af disse, siger han, er klart relateret til det liv og de problemer, som troende i dagens samfund er stillet overfor, som f.eks. ægteskabet og familie ....

Dokumentet om fastens praksis, fortæller han, blev udarbejdet, da mange af de ortodokse lande var under sovjetisk styre, og hvor folk blev diskrimineret, hvis de blev set faste. I dag siger han, at den geopolitiske situation har ændret sig, og spørgsmålet er mere om, hvordan ortodokse troende håndtere problemerne med forbrugerisme ....

Det tredje dokument professor Kazarian nævner, er det, som er dedikeret til Kirkens mission i nutidens verden. Efter hans opfattelse er dette et meget vigtig dokument, da det viser for første gang, at den ortodokse ønsker at indgå i en dialog, snarere end tilbage i isolation, og dermed blive en nøglespiller i at tackle de sociale og politiske problemer i verden i dag .