Pave Frans juleprædiken fra midnatsmessen i Peterskirken

I denne nat skinner "et stort lys" (Es 9: 1); lyset fra Jesu fødsel skinner på os alle. Hvor sande og betimelige er ordene hos profeten Esajas, som vi netop har hørt:

" Du gør jubelen stærk , du gør glæden stor "(9: 2)! Vores hjerte var allerede fyldt med glæde i forventning om dette øjeblik; og nu flyder det med glæde – til overflod, fordi løftet omsider blevet er opfyldt.

Fryd og glæde er sikre tegn på, at det budskab, som er indeholdt i denne nats mysterium virkelig kommer fra Gud. Der er ikke plads til tvivl; lad os overlade det til de skeptikere, der, fordi de alene tyr til fornuften, aldrig finder sandheden.

Der er ikke plads til den ligegyldighed, som hersker i hjerterne hos dem, der ude af stand til at elske af frygt for at miste noget. Enhver sorg er knust, for Jesusbarnet bringer ægte tryghed til ethvert hjerte.

I dag er Guds søn er født, og alt ændrer sig. Verdens frelser kommer til at tage del i vores menneskelige natur; vi er ikke længere alene og forladt.

Jomfruen giver os sin Søn som begyndelsen på et nyt liv. Det sande lys er kommet for at oplyse vores liv , der så ofte er plaget af syndens mørke. I dag opdager vi endnu en gang, hvem vi er! I aften er vi blevet vist vejen til at nå vejs ende. Nu må vi lægge al frygt og skræk væk, for lyset viser os vejen til Betlehem.

Vi må ikke stå stille; vi kan ikke forblive passive. Vi må drage ud for at se vor Frelser liggende i en krybbe. Det er årsagen til vores fryd og glæde: Dette barn er blevet "født til os"; han er "givet os", som Esajas fortæller (jf 9: 5).

De mennesker, som gennem to tusind år har krydset alle veje verden over for at gøre det muligt for enhver mand og kvinde at tage del i denne glæde, er blevet givet den mission at gøre "Fredsfyrsten” kendt" og blive hans effektive redskab blandt folkeslagene.

Så når vi hører om Kristi fødsel, så lad os være stille og lade barnet tale. Lad os indprinte hans ord i hjertet uden at fjerne blikket fra hans ansigt. Hvis vi tager ham i vores arme og lader os b omfavne af ham, vil han bringe os en uendelig fred i hjertet.

Dette barn lærer os, hvad der er virkelig vigtigt i vores liv. Han blev født ind i denne verdens fattigdom; der var ingen plads til ham og hans familie i herberget. Han fandt husly og støtte i en stald og blev lagt i dyrenes krybbe. Og dog, fra dette ingenting, skinner Guds herligheds lys frem.

Fra nu af er den sande befrielse og vedvarende forløsning, tilgængelig for enhver mand og kvinde, der er ydmyge i hjertet. Dette barn, hvis ansigt udstråler godhed, Gud Faders barmhjertighed og kærlighed, lærer os, hans disciple, som Paulus siger, "at sige nej til ugudelighed" og verdens rigdomme, for at leve "besindigt, retskaffent og gudfrygtigt "(Tit 2:12).

I et samfund, der ofte er forgiftet af forbrugerisme og hedonisme, rigdom og ekstravagance, optrædener og narcissisme, kalder dette barn kalder os til at handle anstændigt, - med andre ord, på en måde, der er enkel, afbalanceret, sammenhængende og gør en i stand til at se og udleve det fundamentale i livet. I en verden, som alt for ofte er hård ved synderen og blød overfor synd, har vi brug for at dyrke en stærk følelse af retfærdighed, og at søge og at praktisere Guds vilje.

Midt i kultur af ligegyldighed, som ofte bliver til hensynsløshed, burde vor livsstil i stedet være det at være fromme, fyldt med medlidenhed, empati, medfølelse og barmhjertighed, som er vædet dagligt fra bønnens brønd.

Ligesom hyrderne i Betlehem, må også vi - med øjne fulde af forundring og undren – meditere over Jesusbarnet, Guds Søn. Og må vores hjerter i hans nærvær flyde over med bønnen: "Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse." (Sl 85: 8).