2015-06-08 16:27:00

Pavens evangeliseringsforbøn gælder præstekald i juni måned


Pavens forbønsintention i juni måned er præstekald: At det personlige møde med Jesus må vække unge menneskers lyst til at give deres liv til præstegerningen eller det gudviede liv.

Ligesom ægteskabet ikke er en karriere, men et kald, således er præstegerning og det gudviede liv det også. Og ligesom ægteskab begynder med et møde, der fører at man giver sig fuldstændigt til den anden, på samme måde er det også for dem, som er kaldet til at være præster, søstre og brødre. Deres kald begynder med et møde med Jesus Kristus, et forhold, der efterfølgende uddybes og fører til ønsket om at give sig fuldstændigt til ham.

I sin første encyklika skrev, pave Benedikt XVI: "at være en kristen er ikke resultatet af et etisk valg eller en ophøjet idé, men mødet med en person." I indledning af ”Evangeliets glæde”​​, fortsætter pave Frans denne linje og skriver: "Glæden ved evangeliet fylder alle de hjerter og liv, som støder på Jesus."

Pave Frans ønsker, at alle må opleve den glæde. Paven sagde: "Jeg opfordrer alle kristne, overalt, i dette øjeblik, til et fornyet personligt møde med Jesus Kristus. Ingen bør tro, at denne invitation ikke også gælder for ham eller hende, da ingen er udelukket fra den glæde, som Herren bringer. "

Gud ønsker alle skal kende hans kærlighed og den glæde, som udgår fra den. Denne glæde spreder og skaber en "kaldskultur", som åbner folk så de kan høre Guds kald. Vores egne værdier og materialistiske stræben gør det svært for de unge at høre dette søde kald fra Gud.

I dette år for indviet liv, beder vi i denne måned for religiøse kald. Vi erkender, at kimen til et kald kun kan vokse i god jord. At jorden er vores familier, menigheder og skoler. Det er der, de unge vil måde Kristus, blive berørt af hans kærlighed og hvor de svare ved at give deres liv i kærlig tjeneste. Må vore bønner, opmuntring og glæde vække et ønske hos unge mennesker om at følge Jesus som brødre, søstre og præster








All the contents on this site are copyrighted ©.